Udskriv Egholt intranet
Egholt
Egholt er akkrediteret
 
 

 

Målgruppen


Voksne (ved indskrivning mellem 18 og 35 år), der forud for indskrivningen har været i kontakt med det psykiatriske hjælpesystem. Voksne med diagnoser som gennemgribende udviklingsforstyrrelser, skizofreni, affektive sindslidelser og/eller personlighedsforstyrrelser.

Vores målgruppe er præget af psykiske sygdomme, som påvirker deres liv i følgende grad:

  • De er i risiko for at blive udstødt og/eller marginaliseret i.f.t. bolig, uddannelse og arbejde.
  • De har brug for støtte til at indgå i sociale relationer og til at være i kontakt med omverdenen.
  • De har brug for en struktureret dagligdag samt tæt støtte og vejledning til aktiviteter og indlæring af nyt.
  • De kan have brug for støtte til at blive realitetskorrigeret.
  • De kan have let vakt paranoidt beredskab og være nærtagende og selvhenførende.
  • De kan, på trods af relevant medicinsk behandling, ind i mellem være åbent psykotiske.
  • De har ofte umodne forsvarsmekanismer og har brug for støtte til at rumme sig selv følelsesmæssigt.
  • Godkendelse

Socialtilsyn Øst har regodkendt vores tilbud i januar 2015, læs her

 

Åbningstider


Dagtilbuddet har åbent fra mandag-fredag året rundt og har lukket 5 uger om året (uge 7, uge 28, 29 og 30, uge 42) samt nogle dage i.f.m. Påske og Jul).

Se billeder fra vores smukke omgivelser 

 


Værkstederne i Egholt Dagtilbud


På værkstederne i Egholts dagtilbud trænes færdigheder og kundskaber med henblik på at opnå så selvstændigt og aktivt voksenliv som muligt. Der er følgende værksteder:

•    Landbrug
•    Haveværksted
•    Køkken
•    Smedeværksted
•    Kropsterapi
•    Motion
•    Rideværksted
•    Rideterapi
•    På Tværs
•    Kreativitetsværksted

Hvert værksted har sin egen værkstedsbeskrivelse.

Som bruger af Egholt Dagtilbud er man en del af et arbejdsfællesskab, hvor arbejdsopgaverne er relevante og nødvendige driftsopgaver. På værkstederne udføres meningsfuld beskæftigelse, hvor faglig viden og praktiske færdigheder indlæres. Ved at afprøve forskellige arbejdsopgaver, kan man finde frem til sine personlige ressourcer, evner og udviklingsmuligheder. Der vil være mulighed for at gå mere i dybden med løsning af personlige, sociale eller psykiske udfordringer i forbindelse med arbejdslivet ved at gøre disse til arbejdspunkter, som får særlig fokus i arbejdsprocessen. Der er ligeledes mulighed for at vælge at afprøve udfordringer i selvstændig opgaveløsning ud fra personlige interesser.

Alle værksteder ledes af en faguddannet værkstedsleder. Værkstedlederen supplerer sin faguddannelse med et sideløbende miljøterapeutiske uddannelsesforløb på Egholt Akademi.

Værkstederne samarbejder ved fælles projekter og hjælper hinanden, når der er brug for det.
Fra tid til anden tager alle værksteder på fælles ekskursioner ud af huset.


Struktur

Hver bruger tilrettelægger sit individuelle ugeskema i samarbejde med tilknyttede kontaktpersoner. Der tages hensyn til praktiske muligheder, personlige arbejdspunkter, interesser og evner. Ugeskemaet revideres efter behov.

Som bruger af Egholt Dagtilbud deltager man i værkstedsopgaverne på alle hverdage mellem kl. 8.30 og 14.00. Hver dag startes med en morgensamling. Alle fortæller efter tur, hvilke opgaver og aftaler de har denne dag. Der udveksles meddelelser og informationer og alle kan komme til orde. Herefter går dagens program i gang.

Dagen er opdelt i 3 moduler:

1. modul: 8.30-10.00
Kaffepause 10.00-10.30
2. modul: 10.30-12.00
Frokost 12.00-12.45
3. modul: 12.45-14.00

 

Det behandlingsmæssige grundlag

Egholt Dagtilbud arbejder - i lighed med Egholts øvrige afdelinger – ud fra en miljøterapeutisk tilgang. Der lægges vægt på, at den personlige relation mellem værkstedsleder og brugere understøtter muligheden for at opnå menneskelige og faglige fremskridt. Derfor har hver bruger sin egen kontaktperson blandt værkstedslederne.