Udskriv Egholt intranet
Egholt
Egholt er akkrediteret
 
 

Egholt miljøterapeutisk behandling


Download en beskrivelse af kompetenceprofilen for medarbejdere på Egholt
(pdf)


Download en beskrivelse af Egholt miljøterapeutiske behandling
(pdf)



Du kan også læse beskrivelsen af Egholts miljøterapeutiske behandling herunder:


På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling.
 

Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø – fysisk, psykologisk og kulturelt – så det fremmer synliggørelsen og samtidig rummer de vanskeligheder, som en given bruger/målgruppe har. Herved bliver det muligt at tilrettelægge behandlingen med henblik på at lære at håndtere disse vanskeligheder evt. med hjælp fra psykologiske, medicinske, pædagogiske og sociale tiltag.
 

Ved gennemtænkt opbygning af miljøet forstås, at der er en bevidst målrettet og evt. nedskrevet mening – med reference til en teoretisk ramme – for alle.
 

For tilknyttede medarbejdere gælder det, at de skal repræsentere store menneskelige ressourcer på de områder, som er en forudsætning for et sådant miljø. Der skal fokuseres specielt på styrken af disse ressourcer ved rekruttering af medarbejdere.
 

Forudsigelighed og troværdighed er gennemgående faktorer i miljøet for, at det kan blive befordrende for udviklingspotentialet hos brugeren/målgruppen.
 

Miljøterapi er organisering af udvikling.
 

Miljøterapi er en kompleks behandlingsform, som knytter sig til organisationer
 

Miljøterapi giver mulighed for

  • at iscenesætte (synliggøre)
  • at rumme
  • at bearbejde problemer i brugerens liv, så brugerne kan arbejde på deres egen udvikling og forandring


Miljøterapi kan klassificeres som en psykoterapeutisk arbejdsform på linje med andre former for psykoterapi. Miljøterapi kan således kendetegnes ved sin psykoterapeutiske opgave – den miljøterapeutiske opgave, ved sine rammebetingelser og den terapeutiske relation.
 

Miljøterapi er derfor også en struktureret, relationel arbejdsform.
 

Miljøterapeutisk arbejde er en vedvarende udfordring – fagligt, følelsesmæssigt, intellektuelt og tit også fysisk.

Miljøterapeutisk arbejde fordrer et kontinuerligt forsøg på at forstå dynamikken i de mange forskellige grupperinger, herunder de konflikter, der opstår i grænsefladerne mellem forskellige systemer – bruger/medarbejdersystemet, forskellige faggrupper og deres faglige identitet, institutionen og omverden. Undertiden kan dynamikken være så stærk, at den forstyrrer løsningen af den primære opgave – at give klienten mulighed for udvikling.
 

Teorigrundlag

Vores behandling tager udgangspunkt i en psykodynamisk miljøterapeutisk tankegang, suppleret med en anerkendende pædagogisk indfaldsvinkel og relevant faglig indsigt i de unges særlige problematikker.
 

Vores anerkendende menneskesyn tager sit afsæt i Axel Honneths teori om anerkendelse og Kirkegaards syn på hjælpekunst.
 

Citat: ”Det er min opfattelse, at den grundholdning, som udtrykkes gennem anerkendelse, må være selve den kerne, som pædagogik er gjort af. I mødet med den anden må der være en anerkendelse, en respekt og en forståelse til stede”. Axel Honneth
 

Citat: ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.
Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.
Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.
For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg kunne forstaa mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-forstaaen gjældende, saa er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse”
Søren Kierkegaard
 

Om udviklingspsykologiske teorier

Egholts behandlingsarbejde bygger på et udviklingsteoretisk grundlag af flere nutidige, som alle har deres afsæt i S. Freuds og C.G. Jungs psykologi. Her skal også nævnes Daniel Sterns udviklingsteori, der har beskrevet barnets interpersonelle verden og udviklings faserne i ”det gryende selv”.
 

I de sidste 10 år har talen om hjernen og nervesystemets udvikling og indflydelse på personligheden påvirket vores tanker om udvikling og forskellige psykiske tilstande. Susan Hart har skrevet om Hjerne, samhørighed og personlighed, om neuroaffektive processer mellem barnet og mor og omverden.

Det ligger i tråd med Egholts forståelse af menneskers påvirkning af hinanden og menneskets uanede udviklingsmuligheder.
 

Om helbredende relationer og tilknytning

John Bowlby så tilknytningen som en del af menneskets biologi, moderomsorg og tryghed som fundamentet for psykisk udvikling. I 1950 tillagde han miljøet en afgørende betydning for personlighedsdannelsen.
Heinz Kohuts teori om ”selvet ” og identitetsudvikling, beskriver hvordan mennesket søger at blive helet ved at knytte sig til et andet betydningsfuldt ”Selv” for at hele og udvikle gennem, projektion, spejling, idealisering eller devaluering i den ”betydningsfulde anden”.
 

Refleksion over gruppekulturen indgår i de sekundære processer og sker på baggrund af W.R Bions beskrivelse og analyse af gruppens processer og fremtrædelsesformer, (kamp/ flugt; pardannelsesgruppe, afhængigheds gruppe og arbejdsgruppen).
 

Studiet af overføringsmekanismer og påvirkninger i relationen mellem beboer og medarbejdere, giver viden om uintegrerede følelser og delpersonligheder i relationerne. Viden og bevidsthed på disse mekanismer kan miljøterapeuterne anvende i forståelsen af sig selv og beboeren og dermed i behandlingsarbejdet ved ”containment” her bruger vi bl.a. Sverker Belins teorier.
 

Om sammenhængen mellem krop og sjæl

Med det gamle ordsprog i centrum; ”En sund sjæl i et sundt legeme”, har vi på Egholt stor fokus på, at sundhed i krop og sind hænger sammen. Vi bruger derfor naturen som helende for menneskets balance og anvender specialer som rideterapi, kropsterapi og haveterapi.

Mange af vores medarbejdere er uddannet organisk psykoterapeut, som er en krop og gestaltterapeutisk og oplevelsesorienteret retning, ligesom biologisk traumehealing giver ny forståelse og behandlingsmuligheder for psykiske lidelser.

 

Om miljøterapi

Med afsæt i en psykodynamisk tankegang og inddragelse af hele organisationen definerer vi miljøterapi som en behandlingsmodel, karakteriseret ved bestræbelsen på bevidst at tilrettelægge den samlede sum af organisatoriske, psykologiske, sociale og kulturelle påvirkninger, således at institutionen som helhed og relationerne heri fremmer psykisk udvikling (Schjødt & Heinskou, 2007).

Vi kan ikke lægge os fast på en bestemt teori, men har den grundlæggende holdning, at det er relationerne der må være det bærende i behandlingsarbejdet. Tilrettelæggelsen af det miljøterapeutiske arbejde er hos os stærkt inspireret af Erik Larsens tanker om Organisationen som terapeut.

 

Om videns opsamling og kvalitet

Vi undersøger os selv, vores praksis og hvad ”problemet” er, gennem daglige refleksioner. Undersøgelser har vist at institutioner der er refleksive i deres praksis har en højere kvalitet og bedre resultater. Egholt har en refleksiv kultur, refleksion er en del af vores daglige praksis.


Bearbejdning af praksisbeskrivelser, også kaldet narrativer, gør at vi bliver i stand til at dokumentere faglig viden, kompetencer og kvalitet. Det teoretiske grundlag for arbejdet med narrativer bygger på socialkonstruktionisme. Den rå fortælling beskriver det vi ser og gør. De åbne interviews giver viden om tanker, følelser og forforståelse og intentioner bag handlinger. Med beboerne i centrum undersøger vi vores praksis på følgende perspektiver: behandlingsmæssig viden og kvalitet, organisatorisk kvalitet og kompetencemæssig kvalitet og viden (Jane Hedegård Hansen).


Se endvidere vores litteraturliste.
 

Metoder og værktøjer

Vedvarende stabilitet, kontinuitet, forudsigelighed, omsorg, kontakt og samtaler som værktøj, anvendes til at give vores brugere en forståelse og indsigt i deres problemstillinger og tid til at heles. Herved bruges medarbejderne som rollemodeller og som tydeligheds og trygheds skabere, der holder af, holder om, holder til, holder ud, og ikke mindst holder på grænser og entydighed.

  1. Anerkendende pædagogik - der arbejdes med rummelighed, anerkendelse og åbenhed i forhold til vores brugere. Miljøterapeuterne er opsøgende i.f.t. brugerne i løbet af dagen med en anerkendende tilgang ved at være nysgerrig, undersøgende og fordomsfri. Vi arbejder jeg støttende og med spejling. I den daglige kontakt med målgruppen er samtalen og kommunikationen det primære arbejdsredskab.
  2. Betydningsfulde relationer – det er vores overbevisning, at man først kan udvikle sig og modtage behandling, når der er dannet en bæredygtig relation mellem bruger og miljøterapeut. For at kunne danne en relation, er der nogle faktorer, der skal være tilstede – nemlig tryghed, tillid og troværdighed. Det skabes bl.a. ved at den daglige struktur er tydelig, at hverdagen er forudsigelig, at vi er tilgængelige og at vi holder vores aftaler. Vi lægger som miljøterapeuter vægt på, at vi er troværdige og autentiske. Dette skaber grundlag for at der kan opstå en behandlingsalliance mellem brugeren og miljøterapeuterne, som er en forudsætning for forandring og videre udvikling. Samtaler omkring følelser og oplevelser og refleksion er en vigtig del af relationsarbejdet.
  3. Kontaktpersonarbejde - hver bruger har sin egen kontaktperson. Kontaktpersonens rolle er at varetage praktiske og administrative opgaver og repræsenterer en kontinuitet under hele opholdet. Kontaktpersonen har en formel rolle, der indebærer ugentlig kontakt til forældre (for børn/unge under 18 år), samarbejde med pårørende og netværk. Det er kontaktpersonen, der gennemgår dagbogen og afholder kontaktpersonmøder med brugeren, udarbejder status-rapporter og deltager i alle formelle behandlingsmøder vedr. kontaktbrugeren.
  4. Struktur – vi stiler mod en genkendelig struktur i hele organisationen, både hvad angår tilbagevendende aktiviteter i hele organisationen og i den enkelte afdeling samt hvad angår dag- og ugerytme. Hver afdeling har således en fast struktureret dagligdag, der er gældende for alle uger i året. Herud over har hver bruger sin egen individuelle struktur, der er planlagt ud fra et behandlings perspektiv. Den faste struktur giver både ro, forudsigelighed og tryghed, men er også med til at synliggøre, hvor brugeren har sine udfordringer/vanskeligheder, således at der kan arbejdes med disse problematikker.
  5. Pårørende samarbejde – opholdet på Egholt for et barn/en ung er betinget af, at forældre og/eller andre betydningsfulde personer i den unges netværk er indstillet på at samarbejde med os omkring behandlingsarbejdet. Også for vores voksne beboere anser vi det som meget betydningsfuldt at indgå i et samarbejde med pårørende. Det er vores erfaring, at dette er en vigtig forudsætning for at kunne hjælpe og fastholde den voksne/ung i en positiv udvikling og samtidig sikre at de pårørende bliver vidende om den udvikling deres barn/ pårørende gennemlever. Oplevelser og viden om brugerens opvækst er vigtig viden for os i tilrettelæggelsen af behandlingen.
  6. Medarbejder supervision– supervision retter sig mod både samarbejde og behandlingen. Det betyder, at der er fokus på faglighed og relationerne både i.f.t. til brugere og kollegaer og ledelse. Supervision planlægges i faste intervaller og fremgår af mødeplanen. Supervisionen ledes af en ekstern supervisor. Perspektivet ligger på at skabe klar bevidsthed på de mekanismer, udfordringer og konflikter, der kan opstå i et terapeutisk arbejdsfelt. Afdelingslederen deltager sammen med teamet i supervisionen og har således et ledelsesmæssigt ansvar for at få øje på, om en medarbejder arbejder med sig selv og sit stof, for at undgå smertetransport til andre grupper og forebygge nedslidning i teamet. Endvidere er det medarbejderens og lederens ansvar at samle op på en situation, der ser ud til at kunne påvirke arbejdsindsatsen og klientens mulighed for udvikling. Supervisionen er omfattet af tavshedspligten.
  7. Miljøterapeutisk supervision (reflekterende teams) er en metode, der skaber mulighed for at reflektere over vores miljøterapeutiske behandling. Formålet er at undersøge, om vi får ny viden om brugeren, at få flere handlemuligheder, at få øje på ressourcerne samt på udviklingsmulighederne i teamet. Se vores beskrivelse af arbejdet med narrativer. Miljøterapeutisk supervision planlægges også i faste intervaller og fremgår af mødeplanen. Miljøterapeutisk supervision ledes af en den pædagogiske leder eller en afdelingsleder.

 

Egholt Organisatorisk
ADK 20.13 Version 0